Browsed by
Month: November 2018

Waldorfsalat – den lækre, søde og friske salat

Waldorfsalat – den lækre, søde og friske salat

Du har sikkert undret dig over denne ret. Den er sød, indeholder frugter, men er alligevel ikke helt dessertagtig. Det er nu heller ikke en dessert, men derimod er det rent faktisk tilbehør til en middag, som sidestilles med andre salatblandinger. Denne anderledes salat er ekstra sød, da den indeholder forskellige, lækre frugter og i de fleste tilfælde også sukker.

Hvad er waldorfsalat og hvilke ingredienser skal der bruges?

Du ser typisk retten til buffeten ved store fester. Mange vælger dog flere forskellige slags tilbehør til den store buffet, så der er noget for enhver smag. Waldorfsalat består oftest af bladselleri, vindruer, æbler, valnødder og creme fraiche, som giver salaten en dejlig, cremet konsistens. Man tilsætter for det meste også salt og sukker. Salten fremhæver smagene, og får retten til at virke mere let. Sukkeret er med til at gøre retten dejlig sød.

Hvor stammer opskriften på waldorfsalat fra?

Opskriften er faktisk en meget gammel kending. Den kan dateres helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor den blev opfundet af Oscar Tschirky på Hotel Waldorf i New York, USA – deraf kommer navnet på retten også.

Dengang var retten dog lidt mere simpel. Den bestod den gang af rodselleri, æble og mayonnaise dressing. Retten var dengang sammensat på baggrund af, at den skulle smage godt og samtidig være meget nem og hurtig at bikse sammen. Der er derfor sket en del med retten siden dengang, hvor vi nu har videreudviklet smagene og tilsat flere lækre ingredienser.

Du kan tilsætte de frugter i salaten, som du finder lækre

Mange kan godt lide at eksperimentere med retten og putte forskellige ingredienser i. Du kan sagtens tilsætte forskellige typer af bær, som også fungerer godt i Waldorfsalat. Der florerer mange forskellige opskrifter på nettet, så der er mange varianter af Waldorfsalat. Start dog med den simple grundopskrift, som smager fantastisk lækkert, og som egentlig ikke har brug for ændringer for at være et stort hit til middagen.

Lav salaten dagen i forvejen og få en mere afslappet fest

En god egenskab ved waldorfsalat er, at den kan laves dagen i forvejen, så du ikke skal stå og bruge tid på at lave salat lige inden middagen eller under et arrangement. Du skal blot sørge for at dække den til, eksempelvis med noget madfilm, og så sætte den i køleskabet, indtil den skal bruges. Derved holder den sig frisk og lækker, som om du lige har lavet den.

Disse retter er waldorfsalat perfekt til

Waldorfsalat passer godt til alle typer kød og er især populær i buffeter, hvor hovedretten typisk består af en steg, waldorfsalat, flødekartofler eller kartofler med sovs, og så eventuelt noget brød til. Nogle kan godt lide at have flere typer kartofler og flere typer salat til. Det er udelukkende en smagssag.

Salaten er fortrinligt godt til det tunge kød såsom glaseret skinke, hamburgerryg, oksesteg og vildt. Den bringer en dejlig let og frisk fornemmelse til måltidet, så det ikke kommer til at føles for tungt.

Bør du leje bolig privat eller almennyttigt?

Bør du leje bolig privat eller almennyttigt?

Er du på udkig efter nyt lejemål, men er i tvivl om, om du bør leje bolig privat eller almennyttigt? Der er fordele og ulemper ved begge udlejningsformer. Dit valg kan afhænge af, hvor meget du er villig til at betale, hvor længe du vil blive boende, og hvilken livssituation du er i.

Læs med her for at blive klogere på de to udlejningsformer. Her gives råd til, hvad du kan vælge, hvis du er ung og studerende, og hvis du har partner og børn.

Er du ung og studerende?

Måske er du en 17-25 årig studerende, som ikke ved, om du skal leje bolig privat eller almennyttigt. Mange i din situation skriver sig på venteliste til en almennyttig ungdomsbolig gennem et boligselskab. Det kan for eksempel være et kollegieværelse eller en lejlighed.

Forcen ved en almen ungdomsbolig er, at huslejen er til at betale for en studerende, der modtager SU-udbetaling. Det er umiddelbart lettere som ung at få en almen ungdomsbolig frem for en privat bolig. Der er også gode chancer for, at du vil være nogenlunde jævnaldrende med eventuelle andre beboere i boligkomplekset.

Ulempen er, at lejemålet kræver, at du studerer. Du er nødt til at flytte, når dit studie opholder. Hvis du mangler få år af studiet, kan en bolig privat måske betale sig, som du er sikret at have efter studiets ophør.

Hvis du er ung og på udkig efter en privat bolig, kan det måske give pote at bruge dit netværk. Skriv offentlige oplæg på de sociale medier og spørg mennesker i din omgangskreds, om de måtte kende en privat udlejer. Ofte vil du have større chancer for at få en privat bolig, hvis du og udlejeren har fælles bekendte.

Har du partner og børn?

Det er populært blandt familier at leje en almen familiebolig. En almen familiebolig får offentlig støtte og lejes gennem en almen boligorganisation.

En fordel ved at vælge en almennyttig bolig kan være en oplevelse af mere tryghed, fordi der som regel ses en strengere regelstyring omkring almene boliger end private boliger. Har du en ordentlig privat udlejer, vil du dog kunne opnå tryghed ved løbende kommunikation. Du vil for eksempel kunne kontakte din udlejer via mail og telefon, hvis du har spørgsmål til lejemålet eller lejekontrakten.

En anden fordel er, at boligen haves, indtil familien selv vælger at sige stop. Sådan er det ikke altid med private boliger, hvor lejemålet ofte udlejes i en bestemt periode. Måske har du aftalt med din udlejer at bo i den private bolig, indtil du siger den op. Men udlejeren vil i princippet kunne smide din familie ud ved ønske om selv at overtage boligen.

Det gælder i mange byer, at almene boliger er billigere at bo i end private boliger. Har du en god økonomi og en fast indtægt, burde en privat bolig dog være til at betale sig fra.

Selvom navnet antyder det, egner familieboliger sig ikke kun til familier, men også til singler eller par.

Om du bør leje bolig privat eller almennyttigt må være op til dig selv at vurdere. Der er plusser og minusser ved begge udlejningsformer.