Sådan sikrer du optimal belysning på arbejdspladsen

Sådan sikrer du optimal belysning på arbejdspladsen

Er du på udkig efter ny belysning til arbejdspladsen, så har vi i dette indlæg samlet en række gode råd, som du med rette bør være opmærksom på. Det kan spare dig for både at gøre fejlkøb, hæve produktiviteten og sikre gladere medarbejdere.

Ved valg af belysning til arbejdspladsen, er der en række ting, som du skal være opmærksom på. Et kontor er et sted, der frekventeres af flere typer mennesker med det formål at løse en række opgaver, så effektivt som det er muligt. Belysningen skal derfor både understøtte forskellige typer af personligheder og være med til at sikre, at vilkårene for at kunne udføre ens arbejdsopgaver er så ideelle, som det er muligt.

Industrielt eller hjemligt

Valg af belysningsform til arbejdspladsen skal understøtte den stemning, som du forsøger at skabe. Er det et lille kontormiljø, kan det fx give mening med lamper med bløde former og i flere forskellige farver. Er det derimod et større kontor, hvor der er klare processer for alle arbejdsgange, flere afdelinger og hver medarbejder har klart definerede ansvarsområder, så kan et strømlinet design på tværs af hele organisationen være at foretrække.

En anden løsning kan være at dele arbejdspladsen op i hhv. arbejdsarealer og afslapningsarealer. Herved kan I vælge at have et mere industrielt og ensartet design på kontorarealerne, mens opholdsrum m.v. har en mere tilbagelænet tilgang til belysningen. Ved at vælge en løsning som denne, kan du givetvis både tilgodese jeres egne ønsker til professionalisme samt medarbejderens trivsel.

Du kommer ikke udenom pæren

Op igennem tiden er der blevet foretaget flere kontrollerede forsøg for at påvise belysningens effekt på det udførte arbejde. Forsøgene er blandt andet blevet foretaget ved at måle medarbejdernes produktivitet, når de hhv. arbejder i mørke og lyse omgivelser, og ikke overraskende har belysningen naturligvis en effekt på produktiviteten.

Når det kommer til fysisk arbejde på fx lager eller fabrik, så er der indikationer på, at en høj belysning (også kaldet lumen) med en naturtro gengivelse af farverne (ra) kan hæve produktiviteten. Lysstofrør med 11W pærer kan her være den rette løsning. De er billige i både drift og anskaffelse,  har et stærkt lys og er gode til at gengive farver.

Hvilken type opgave løser medarbejderne?

På et kontor er der nogle andre vilkår, der gør sig gældende. Medarbejderne har typisk et varieret udbud af forskelligartede opgaver, og det kan derfor være svært at finde én pære, der understøtter alle formål. Den gode løsning vil derfor typisk være en blanding af forskellige lyskilder med hver sine styrker og svagheder. En skrivebordslampe med et fokuseret lys kan være ideelt ved research-opgaver, tekstforfatning o. lign., mens lamper med et mere diffust lys kan være med til at sikre de rigtige betingelser ved møder og workshops.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *